Category ArchiveBlog

    rød25 reklame

    Ludomani ekspert raser over casino-reklame

    Ludomani ekspert raser over casino-reklame: Det værste jeg har set!

    ”Er du også træt af at alle dine penge går til regninger?” Sådan lyder det i en viral Facebook reklame for casino portalen gratischancer.dk. Den blot 15 sekunder lange video har på få døgn opnået over 1000 reaktioner fra Facebook brugere, og har vakt forargelse hos blandt andet ludomani terapeut Henrik Jensen, der giver videoen stærke ord med på vejen:

    ”Det er noget af det værste jeg har set. Det er usmageligt. Disse her mennesker er tydeligvis blottet for enhver almindelig samvittighed.”

    Den udskældte video er blevet delt på sociale medier som Facebook og instagram, hvor den popper op som et reklame indlæg, der ikke kan klikkes væk. I videoen ses en ulykkelig kvinde der ser på en brevsprække der oversvømmes af rudekuverter og rykkere. Da hun klikker ind på afsenderens side og benytter sig af deres tilbud, erstattes de utallige rudekuverter i stedet af jetoner og kvinden lyser op i et stort smil.

    Der er tale om en reklame for en såkaldt casino portal, der fungerer som en sammenligningsside for danske casinoer på samme måde som andre sider sammenligner tilbud fra hoteller eller flyrejser. Det er altså ikke et decideret casino der er afsenderen.

    Den kontante tone i reklamen har forståeligt nok skabt en del opmærksomhed på de sociale medier, men det er langt fra alle der ser på budskabet med positiv mine.

    Rammer de svageste

    Henrik Jensen arbejder til dagligt som terapeut med speciale i ludomaner og deres pårørende. Han kalder den for nogle uskyldigt udseende animationsvideo for bekymrende og aggressiv markedsføring.

    ”Danmark er i forvejen ved at drukne i markedsføring fra online casinoer der frister sårbare individer med casino bonuskoder, så jeg synes budskabet er meget kedeligt. Denne her video indikerer jo slet og ret, at pengespil på nettet kan være en løsning på økonomiske problemer. Det rammer nogle mennesker, der i forvejen er meget udsatte, og ikke har brug for at blive presset længere ud.”

    At der er tale om en såkaldt partnervirksomhed, og ikke et decideret casino der står bag som afsender, gør ifølge Henrik Jensen ikke problemstillingen bedre. Når der er tale om en tredjepart, er det nemlig ingen sikkerhed for, at reklamen ikke sendes ud til brugere der er registreret i det såkaldte ROFUS register for frivilligt udelukkede spillere. Det er nemlig kun casinoerne selv, der har adgang til dette register.

    Afsender forsvarer sig: ”Skal ses med et glimt i øjet”

    Presseansvarlig for gratischancer.dk forstår ludomani terapeutens kritik, men forsvarer sig med at videoen skal tages med et gran salt.

    ”Vi har i videoen med vilje prøvet nogle grænser af, da det er i ånd med vores brand. Jeg tror de fleste af vores seere forstår at der er tale om ironi, og at der med vilje er smurt ekstra tykt på.”

    Men er det ikke problematisk at videoen opfordrer til at løse økonomiske problemer ved at spille?

    ”Som sagt tror jeg at de fleste af vores seere har en sund humoristisk sans og er i stand til at se videoen med et glimt i øjet. Når man klikker ind på vores side, er det meget tydeligt, at der er tale om et underholdningssite, og at der hersker en fri tone.”

    Men er i ikke bange for at ramme nogle som måske er udsatte i forhold til ludomani?

    ”Vi forsøger at målrette vores marketing så hensigtsmæssigt som vi kan. Vi overholder alle retningslinjer givet af både spillemyndigheden og de casinoer som vi har samarbejde med. Det indebærer også, at der findes information om ansvarligt spil på vores hjemmeside.”

    Hvad siger du til at i bliver kaldt for usmagelige og samvittighedsløse?

    ”Man kan sige, at der er en tilsigtet usmagelighed i videoen. Gambling markedet er jo generelt ret konkurrencepræget, så jeg synes ikke at man kan klandre Gratischancer for at forsøge at skille sig ud fra mængden. Vores side er en gratis tjeneste til spillere der gør dem i stand til at finde de bedste tilbud. Det synes jeg ikke er samvittighedsløst.”

    Ikke første gang at en gambling reklame gør sig uheldigt bemærket

    Det er ikke første gang at markedsføring for casinoer gør sig uheldigt bemærket. Tilbage i 2014 kom Jacob Haugaard således i massiv modvind, efter at han i en reklame for online casinoet rød25 med den bramfri velkomstreplik ”Velkommen, fattigrøve” forklarede om de formuer han havde vundet på den enarmede.

    Ifølge Spillemyndigheden blev der i 2017 lavet flere udsøgninger af hjemmesider med ulovlig marketing. Kun en dansk virksomhed blev i tredje kvartal politianmeldt.